Apps

Nu kan også Telmore kunder få 4G

Har du brug for en hurtigere dataforbindelse på din smartphone, men er du Telmore kunde? Så kommer der nu en hurtig julegave fra Telmore til dig. 4G hvis du altså har en mobilpakke til minimum 129 kr. Og så har du selvfølgelig brug for en smartphone der understøtter 4G.

Måske er du endda en af de heldige, idet allerede fra i dag modtager de første kunder 4G.

Udrulningen til kunderne vil foregå løbende i de kommende uger, og alle kunder med det rette produkt vil have mulighed for at tilmelde 4G inden udgangen af januar. Nye kunder får automatisk 4G med i prisen.

Samme gave gælder ligeledes for mobilt bredbåndskunderne, så et produkt til minimum 129 kr. giver adgang til 4G. Ved lancering dækker 4G-netværket 79 % af Danmark og vil løbende blive udbygget.

TELMORE har også lagt fri adgang til TELMORE Musik under juletræet – en gave som kunderne med 129 kr. abonnement allerede i dag kan tage i brug.

Fakta om TELMORE 4G

4G udrulles løbende til TELMORE’s kunder

For at få adgang til 4G, skal man have en mobilpakke eller Mobilt Bredbånd til minimum 129 kr.

Samtidig skal man have en mobil/modem og et SIM-kort, der understøtter 4G

Forventet hastighed med 4G/LTE er en downloadhastighed mellem 17 og 71 Mbit/s. og en uploadhastighed på mellem 5 og 43 Mbit/s.

Comment here