Hjem Nyheder Nu kommer Galaxy Watch i butikkerne

Nu kommer Galaxy Watch i butikkerne

167
0
DEL

I morgen den 28. september kommer det nye smartwatch Samsung Galaxy Watch i de danske butikker. En af de største nyheder med Galaxy Watch er muligheden for eSIM, som gør uret til det mest uafhængige til dato. Sammen med en længere batterilevetid, nye træningsfunktioner, flere designmuligheder og kompatibilitet med både Android og iOS-mobiler*, gør Galaxy Watch hverdagen lettere, smartere og mere stilfuld.

– Med Galaxy Watch tager vi det næste skridt i eSIM-udviklingen gennem et bredt samarbejde med danske operatører for yderligere at forenkle forbrugernes liv. Ud over de nye funktioner er det et stilfuldt, rustfrit stålur i klassisk design med standardbeslag, der giver dig mulighed for at vælge rem efter din egen personlige stil og smag, siger Jimmy Voss, Head of Sales for IM for Samsung Danmark.

Forbliv online med eSIM
En af de største nyheder med Galaxy Watch er eSIM. Forskellen fra et traditionelt sim-kort er, at man ikke længere fysisk skal føre et sim-kort ind i uret – nu er det indbygget og aktiveres digitalt.

Hvis brugeren når mere end 10 meter fra mobiltelefonen, starter eSIM automatisk, hvilket betyder, at du ikke går glip af et vigtigt opkald i situationer, hvor din telefon ikke er i nærheden.

Lad telefonen blive derhjemme, hvis du skal ud at løbe, efterlad den i jakken til middagen med vennerne eller under mødet og tag i stedet imod meddelelser eller samtaler på uret med det samme.

Unikt design med mange valgmuligheder
Med Galaxy Watch kan brugeren udtrykke sin personlige stil. I modsætning til tidligere Gear-modeller har Galaxy Watch to forskellige størrelser; Midnight Black og Rose Gold i størrelse 42 mm samt Silver i 46 mm. Tilpas det yderligere ved at vælge urskive og rem. Med standardremme på 20 mm og 22 mm er det lettere at tilpasse uret efter din personlige stil, da du kan bruge andre urremme, som kan købes i almindelige urbutikker.

En smart træningspartner
Galaxy Watch er også en fremragende træningspartner med 39 forskellige træningstyper, herunder løb, svømning, yoga og en bred vifte af styrketræningsøvelser. Brugere kan lægge deres egne styrketræningsprogrammer ind, som kan tilpasses lige fra hverdagsmotionisten til eliteatleten.

Derudover er der mange skræddersyede trænings-apps lige fra Under Armor – Endomondo, Myfitnesspal, UA Record til MapMyRun (1 års premium forbrug inkluderet). Med Spotify kan brugeren få adgang til yndlingsmusikken direkte fra uret, selv som downloadede offline spillelister med din Spotify Premium-konto.

Den daglige assistent
Om morgenen vågner uret samtidig med brugeren. Ved første øjekast fortæller uret dig, hvordan vejret bliver

og om planlagte begivenheder og påmindelser i løbet af dagen. Når dagen er omme, vises en opsummering af dagens aktiviteter. Brugeren kan selvfølgelig selv vælge, hvilke opdateringer uret skal vise.

Samsung Galaxy Watch (Bluetooth + 4G) fås i butikkerne fra fredag den 28. september, med en vejledende pris på 3000 DKK for Silver i 46 mm og 2800 DKK for farverne Midnight Black og Rose Gold i 42mm.

For mere information om Galaxy Watch og produktspecifikationer, besøg venligst: https://www.samsung.com/dk/wearables/galaxy-watch/

Selvom din operatør ikke understøtter eSIM lige nu, kan du stadig bruge Galaxy Watchs’ fulde funktionalitet. Samsung samarbejder bredt med 3, Telenor og YouSee. Så snart din operatør understøtter eSIM, er det let at aktivere dette efterfølgende via operatøren. Klik dig ind på Samsungs hjemmeside under Galaxy Watch for at holde styr på, hvornår din operatør er klar til eSIM – og registrér dig for at blive kontaktet, så snart det er tilgængeligt: https://www.samsung.com/dk/wearables/galaxy-watch/esim/#esim

* Kompatibel med Android 4.4 eller nyere med 1,5GB RAM eller mere, iOS 9.0 eller nyere.

DEL
Forrige artikelApple iPhone Xs og iPhone Xs Max
Grundlage mobilbladet.dk tilbage i 2004 og er i dag chefredaktør her på siden. Jens var med i starten af dot.com bølgen i begyndelsen af 90’erne hos Scandinavia Online (www.sol.dk) og har efterfølgende været journalist i over 10 år. Han har leveret artikler til Børsen, Jyllands-Posten, Euroman, Forlaget Benjamin samt Aller Press.