Branchenyt

Nu lander Nokia Lumia 635 i Danmark

Så kommer den – den første 4G-mobil med Windows Phone 8.1. Torsdag den 26. juni rammer Lumia 635 danske operatører og online-butikker, og den vil også kunne forudbestilles inden for kort tid. Prisen er 1.299 kroner.

Telefonen har lynhurtig forbindelse via 4G LTE, quad-core processor og en 4,5″ ClearBlack LCD-skærm, og desuden bygger Lumia 635 videre på det designsprog og den brugeroplevelse, som Lumia-produkterne er kendt for i både high-end produkter og produkterne i de lavere prisklasser.

”Lumia 635 er et produkt, som vi oplever stor interesse for på det danske marked. Telefonen giver en perfekt oplevelse af det nye operativsystem Windows Phone 8.1, og i kombination med den lave pris og det karakteristiske design appellerer telefonen både til erhvervslivet og private forbrugere. Lumia 635 er et rigtig godt supplement til vores portefølje, og samtidig udfylder den et tomrum i markedet”, siger Ossi Korpela, General Manager hos Microsoft Devices i Skandinavien.

Lumia 635 er tilgængelig i de danske butikker fra den 26. juni 2014. Den vejledende pris er 1.299 kroner inklusiv moms, og den fås i flere forskellige farver som orange, gul, grøn, sort og hvid.

Comment here