AppsNyheder

Ny får den nyeste HTC One det nyeste styresystem

Android 5.0 Lollipop er den seneste opdatering til Googles Android-operativsystem, og fra i dag begynder HTC i Norden at rulle opdateringen ud til  HTC One (M8). Med Lollipop-opdateringen får du blandt andet et nyt og gennemarbejdet design, bedre batterilevetid og et forbedret notifikationssystem, og som vanligt har HTC integreret deres egen Sense-oplevelse i operativsystemet, så brugeren får en helstøbt og mere intuitiv smartphone-oplevelse.

Ifølge VP for UK og Norden Peter Frølund, så har det været en fornøjelse for HTC’s design-team at redesigne Sense 6 til Googles nye designsprog, Material Design.

“Siden 2009 har vi arbejdet på at gøre bruger-oplevelsen mere helstøbt og intuitiv ved at integrere Sense i Androids kernemotor. Android Lollipop følger principperne omkring flat-design-trenden, og det er helt i tråd med de tanker, vores design-team har for HTC Sense”, siger Peter Frølund og fortæller, at man i opdateringen har fokuseret på at finde den helt rette balance mellem Googles Material Design og HTC Sense:

“Når vi vælger at integrere Sense, er det fordi, vi ønsker at skræddersy den smartphone-oplevelse, vi giver vores brugere. Samtidig er Android Lollipop den mest gennemarbejdede opdatering til Android, jeg nogensinde har set, så det har været en balance mellem at holde det minimalistiske design og optimere brugeroplevelsen. Det synes jeg, vi er lykkes med, og med integrationen af HTC Sense i Android Lollipop giver vi vores HTC-brugere den flotteste og mest intuitive Android-oplevelse til dato”, siger Peter Frølund.

Har du en HTC One (M8), kan du hente opdateringen til din smartphone fra i dag, dog vil det variere i forhold til, hvilken operatør du har. Hvis du vil undersøge, om opdateringen er rullet ud til din smarpthone, skal du vælge ”indstillinger”, derefter ”om telefonen” og sidst ”softwareopdateringer”. Det anbefales at downloade opdateringen over WIFI.

Det er endnu ikke offentliggjort, hvornår andre HTC-smartphones modtager opdateringen.

Warning: Trying to access array offset on value of type bool in /customers/a/0/0/mobilbladet.dk/httpd.www/wp-content/themes/vmagazine/inc/vmagazine-functions.php on line 1001

Comments (1)

  1. […] Ny får den nyeste HTC One det nyeste styresystem …Android 5.0 Lollipop er den seneste opdatering til Googles Android-operativsystem, og fra i dag begynder HTC i Norden at rulle opdateringen ud til HTC One (M8).Kan du besøge hjemmesiden […]

Comment here