Nyheder

Ny Nexus 5 med højtaler bug

Mens vi her på mobilbladet.dk venter på at modtage et testeksemplar, så har andre medier rundt omkring i Europa og ikke mindst i USA kastet sig over den nye Google-mobil Nexus 5 fra LG.

I forbindelse med testarbejdet har Androidcentral.com opdaget noget, der tyder på, at der er en bug i højtaleren (læs ental – til trods for to højtaler ”huller” er der kun en højtaler – dette kan også ses på den gennemgang som ifixit.com har lavet med den nye Nexus 5) som androidcentral.com også efterfølgende i dag har fået bekræftet af Google.

Ved afspilning af nogle audio-filer, kan kvaliteten svinge specielt når der er tale om talt tekst, der skulle lyde meget stump. Dette vil man specielt opdage ved afspilning af lydbøger eller podcasts. Androidcentral.com mener desuden, at også ved afspilning af lydfiler der er gemt på Nexus 5, kan være dårligere end hvis man streamer.

Jf. Androidcentral.com arbejder Google på en bugfix af denne evt. problemstilling. Skulle du måske have købt en Nexus 5 allerede, så lad os høre, om du har oplevet samme problemstilling.

 

Comment here