AppsBranchenyt

Ny Spotify brugerflade ruller ud i dag

Engang imellem skal man jo forny sig – og en gang imellem skal man opdatere de funktioner man tilbyder sine kunder. Og under dette motto er Spotify nu i gang, men at rulle en ny brugerflade ud til sine kunder. Og ikke kun på web men også hvordan du ser, navigerer og oplever Spotity på fx din iPhone.

Det er dog ikke kun udseendemæssigt, at Spotify ændres. Playlister er det store buzz word i streaming tjenester, og derfor introducerer Spotify også i dag Your Music. En service, der hjælper dig med at gemme, organisere og søge i din yndlingsmusik. Alt er på det samme sted – på tværs af alle platforme.

“Vi vil gerne sikre os, at Spotifys brugere har den lækreste musiktjeneste på markedet – og at den samtidig er nem at bruge og er ensartet på tværs af alle platforme”, siger Michelle Kadir, der er produktdirektør hos Spotify. ”Vores nye design tager udgangspunkt i det, der vigtigst: musikken. Og med Your Music bliver det meget nemmere at administrere din egen musik. ”

Det nye design, Your Music og den opdatererede browse-funktion udrulles gradvist til iPhone, desktop og web-versionen fra og med i dag.

Comment here