NyhederNyt tilbehør

Parrot Bebop Drone

Parrot lancerer nu Bebop Drone på det danske marked. Parrot Bebop Drone er udstyret med et 14 megapixel Full HD-kamera, er stabiliseret på tre aksler og kan optage video i høj kvalitet i et felt på 180°. Kombinationen af adskillige sensorer giver Parrot Bebop Drone en imponerende stabilitet og gør den nem at styre via wi-fi med smartphone eller tablet.

Parrot Bebop Drone er også kompatibel med en wi-fi extender, kaldet Parrot Skycontroller, som kan anvendes til at styre Bebop og samtidig give udvidet flyverækkevidde. Ligegyldigt om man interesserer sig for droneflyvning, at tage flotte landskabsbilleder eller at filme sportsbegivenheder, giver Parrot Bebop Drone dig et nyt perspektiv.

Parrot Bebop Drone er udstyret med et frontkamera med 14 megapixel ”fisheye-objektiv”, som optager video i Full HD (1080p x 1920p) og streamer billeder af flyvningen direkte til skærmen på din smartphone eller tablet. Piloten styrer nemt kameraets vinkel med sin tommelfinger direkte i pilotapp’en, og den vertikale 180°-drejning er fuldt elektronisk.

Parrot Bebop Drone_Red_3

For at kunne tage helt skarpe billeder uden rystelser er der indbygget en række mekaniske og digitale systemer i Parrot Bebop Drone:
– Fire støddæmpere, der afbøder rystelser
– Algoritmer, der giver en treakslet billedstabilisering. Kameravinklen forbliver stabil, uden forvrængning, uanset dronens hældning eller turbulens.
– Billeder bliver digtalt behandlet via Parrot P7 dual core-processoren, dens GPU (grafikprocessor) og den patenterede Image Signal Processor.

Derudover kan piloten eller ’fotografen’ få adgang til en række billedindstillinger gennem app’en og dermed opnå endnu skarpere resultater – indstillinger såsom format (16:9, 4:3 eller fisheye), hvidbalance, farvemætning etc. Billederne gemmes på Parrot Bebop Dronens 8GB flash-hukommelse. Videoer og billeder kan derefter overføres til pilotens mobile enhed eller computer.

Parrot Bebop Drone er udstyret med fire wi-fi antenner, så den kan håndtere 2,4 GHz og 5 GHz frekvenser i MIMO-format (Multiple Inputs Multiple Outputs). Afhængig af netværksinterferens kan piloten selv vælge sin ønskede frekvens og på den måde sikre en stabil forbindelse mellem smartphone og drone på op til 250 meter.

Parrot Skycontroller_Blue_Tablet

Parrot Bebop Drone og Skycontroller kan nu købes i Danmark hos Expert, SkyPilot.dk, Holte Modelhobby og NemoWare.dk.

Parrot Bebop Drone
Farver: Blå, rød og gul
Vejledende udsalgspris: 4065,- kr. (inkl. 2 batterier)

Warning: Trying to access array offset on value of type bool in /customers/a/0/0/mobilbladet.dk/httpd.www/wp-content/themes/vmagazine/inc/vmagazine-functions.php on line 1001

Comment here