Branchenyt

Rekordstort iPhone & iPad salg

Det kommer nok ikke som den helt store overraskelse, at der sælges mange iPhones og ikke mindst iPads; sidstnævnte er efterhånden et synonym for tablets. Men i går aftes dansk tid, offentliggjorde Apple deres seneste kvartalsregnskab som sluttede den 28. december.

Apple kan notere sig for en rekordomsætning på 57,6 mia. dollar og en nettofortjeneste i kvartalet på 13,1 mia. dollar, dvs. 14,5 dollar pr. aktie. Disse resultater skal sammenlignes med en omsætning på 54,5 mia. dollar og en nettofortjeneste på 13,1 mia. dollar eller 13,81 dollar pr. aktie i samme kvartal året før. Bruttoavancen var på 37,9 % i forhold til 38,6 % i samme kvartal sidste år. 63 % af kvartalets omsætning stammede fra internationalt salg.

Hvis du synes du ser iPhones og iPads overalt, så er der en god grund til dette. Apple havde et rekordsalg på 51 mio. iPhones i forhold til 47,8 mio. i samme kvartal året før. Apple solgte også 26 mio. iPads – også en rekord – i forhold til 22,9 mio. i samme kvartal året før.

Apples bestyrelse har annonceret en kontant dividende på  3,05 dollar pr. almindelig aktie i firmaet.  Dividenden udbetales den 13. februar 2014 til aktieindehavere registreret pr. 10. februar 2014.

“Vi er virkelig meget tilfredse med rekordsalget af iPhone og iPad, det store salg af vores Mac-produkter og den fortsatte vækst i iTunes, software og tjenester”, sagde Tim Cook, Apples CEO. “Vi er vilde med at have de mest tilfredse, loyale og engagerede kunder og investerer stadig store summer i vores fremtid for at gøre deres oplevelser med vores produkter og tjenester endnu bedre”.

“Vi opnåede en pengestrøm på 22,7 mia. dollar fra driften og udbetalte ekstra 7,7 mia. kontant til aktionærerne gennem dividender og tilbagekøb af aktier i december kvartal, hvorved de samlede udbetalinger i henhold til vores program for returnering af kapital er oppe på 43 mia. dollar”, sagde Peter Oppenheimer, Apples CFO.

Apple har følgende forventninger til det andet kvartal af regnskabsåret 2014:

  • Omsætning på mellem 42 mia. og 44 mia. dollar
  • Bruttofortjeneste på mellem 37 % og 38 %
  •  Driftsudgifter på mellem 4,3 mia. og 4,4 mia. dollar
  • Andre indtægter/(udgifter) på 200 mio. dollar
  • Skat på 26,2 %

Comment here