Nye mobiltelefonerNyheder

Samsung Galaxy S5 mini

Som forventet kommer der også en Samsung Galaxy S5 mini – og den blev så officielt lanceret i dag.

“Hos Samsung, stræber vi hele tiden efter at skabe produkter, der appellerer til en bred gruppe af brugere”, siger Claus Holm, administrerende direktør for Samsung Danmark. “Galaxy S5 mini giver dig en stærk oplevelse og et velkendt design med de mest nyttige funktioner fra Galaxy S5. Alt sammen pakket i en lille og fleksibel model”.

Galaxy S5 mini har, trods sin lille størrelse, en  AMOLED-skærm på 4,5 tommer og betjenes nemt med én hånd. Den perforerede, bløde bagside går igen fra Galaxy S5 og giver telefonen et moderne og elegant udtryk. Ligesom Galaxy S5 er minien vand- og støvtæt (IP67-certificeret) og har smarte funktioner såsom Ultra Power Saving Mode, pulsmåler, fingeraftrykslæser og kompatibilitet med Samsung nyeste wearables.

Samsung Galaxy S5 mini er tilgængelig i butikkerne i august og kommer i farverne Charcoal Black, Shimmery White, Electric Blue og Copper Gold. Vejledende udsalgspris er 3495 DKK.

SM-G800H_GS5 mini_White_11

Fakta: Samsung Galaxy S5 mini er udstyret med en 1,4 GHz Quad core-processor og Super AMOLED-skærm. Styresystem Android 4.4 (Kitkat). Udstyret med BT 4.0, WiFi: 802.11 a / b / g / n, USB 2.0, NFC, IR Remote. RAM-hukommelse på 1,5 GB og 16 GB * intern hukommelse + understøttelse af microSD på op til 64 GB. Batteri 2100mAh.

Warning: Trying to access array offset on value of type bool in /customers/a/0/0/mobilbladet.dk/httpd.www/wp-content/themes/vmagazine/inc/vmagazine-functions.php on line 1001

Comment here