MWC 2014Nye mobiltelefonerNyheder

Samsung Galaxy S5

Her til aften holdt Samsung nok den største Unpacked-event i Samsungs historie og hvilken debut det nye flagskib Galaxy S5 får med på vejen. Og allerede nu tøt vi sige med rette!

Galaxy Gear omtalte vi allerede i går mens der her til aften også kom det nye Gear Fit med som rosinen i pølseenden. Men lad os vende tilbage til stjernen. Galaxy S5.

Billedgalleri af Samsung Galaxy S5

Galaxy S5 har en 5,1” stor skærm men en opløsning på 1.920 x 1.080 pixel. Som motor under hjælmen anvender Samsung den nye processor der blev lanceret på CES i Las Vegas i januar i form af en Qualcomm Snapdragon 805 med fire kerner (Quad-core) som arbejder med 2,5 GHz.

Arbejdshukommelsen, dvs. RAM er på 2 GB. Hovedkameraet er på 16 MP mens frontkameraet er på 2,1 MP.

Ligesom i Galaxy S4 kan den interne hukommelse udvides og ellers er den faste af slagsen på enten 16 GB eller 32 GB. 4G i CAT4 er også ombord mens batteriet er på 2.800 mAh. Men lad os lige gøre holdt ved batteriet.

Som en ny feature har Samsung lavet en Power safe mode som betyder, at når batteritiden begynder at nærmere sig det kritiske niveau, altså der hvor du gerne vil have mobilen til at vare lige lidt længere, så skifter Power safe mode til at skærmen skifter i sort/hvid modus, og alle apps ”slukkes” bortset fra sms og selve telefonen. Til præsentationen blev der nævnt, at hvis batteriet er på 10 %, så burde stand-by tiden ved Power safe mode stadig være et døgn (!) Hvis dette holder i praksis, så er det ikke mindre end genialt!

Så hvad sprang ellers i øjerne. Der er en del mere.

Ja, Galaxy S5 har fået en fingerskanner. En smart detalje er, at Samsung har opsat systemet med fingerskanneren sådan, så man dermed også kan beskytte fx sine billeder m.m. som på denne måde er ekstra sikret. Med fingerskanneren annoncerede Samsung i øvrigt også et nyt samarbejde med PayPal men mere om dette i en anden artikel.

En anden nyhed af mere praktisk karakter er en ”idé” som Samsung har fået fra Sony – vand og støvtæt. Og i dette tilfælde efter IP67 normen. Derfor er der nu også en lille klap foran USB-porten.

Selve designet er i stil med forgængeren mens styresystemet ikke overraskende er den nye Android version 4.4. Mens vi er ved designet så er bagsiden lidt ny idet bagcoveret nu virker perforeret. Men er stadig af plastik. Vægten er i øvrigt på 145 gram.

Foruden en ny version af Samsungs egen UI kaldet Touchwiz, så bruger Samsung meget krudt på, at man kan benytte sin Galaxy S5 når man er aktiv. Når man træner og løber og derfor også lanceringen af Gear Fit. Hvordan dette virker må vi se nærmere på, når vi får muligheden for at teste Galaxy S5 sammen med fx Gear 2 og /eller Gear Fit.

Så hvor længe skal du vente, til Galaxy S5 kommer? Samsung kunne fortælle, at Galaxy S5 kommer på gaden den 11. april langt de fleste steder i verden, og vi formoder også i Danmark. Så ca. 7 uger må du vente endnu, men hvis den bare holder halv så godt som vi formoder, så er ventetiden værd! Vi tror rigtig meget på Galaxy S5 her på mobilbladet.

Prisen. Forvent ca. 5.495 kr.

Comments (1)

  1. […] tager i mod det 14 dages vindue som HTC har skabt sig selv, fordi som du ved, så lurer både en Samsung Galaxy S5 og en Sony Xperia Z2 lige rundt om hjørnet. Faktisk er datoen stadig sat til den 11. april. Så […]

Comment here