BranchenytNyt tilbehør

Samsung Gear Fit er også klar

Der er ikke kun travlhed i butikkerne, hvor nyhederne står i kø. Også her på mobilbladet.dk har vi travlt med alle de hotte forårsnyheder. Tag fx Samsung Gear Fit.

Da Samsung første gang præsenterede Gear Fit var vi meget skeptiske; ikke om omkring Gear Fit men hvordan displayet fungerede. Det stod hurtigt klart, at ved vandret visning vil læsningen være tit meget akavet for at sige det mildt. I sidste uge kom det så frem, at Samsung arbejder på en løsning. En løsning der er kommet meget hurtigere end vi havde forventet. Og håbet.

Da vi tidligere i dag for første gang tændte vores testeksemplar og forbandt Gear Fit med vores Galaxy S5,  så var en firmware opdatering allerede klar. Overførelsen fungerede gnidningsfrit og hurtigt, og efter opdateringen kan man nu selv vælge, om man ønsker vandret eller lodret visning i displayet.

Så først troede vi at Gear Fit bare er endnu en gimmick til fitnessfolket, men nu står det hurtigt klart for os, at man snildt kan anvende Gear Fit som et seriøst alternativt til ens ur. Når det er sagt, så glæder vi os stadig til Gear 2 Smarturet.

Første indtryk af Gear Fit. Opladningen er håbløs. Foruden en stor lader skal der også sættes en adapter på Gear Fit for overhoved at kunne oplade og ærlig talt, så trækker denne omstændighed meget ned. På plus siden har vi en super skærm der giver en de mest nødvendige oplysninger. Hvordan Gear Fit så er i hverdagen må vores test afgøre, som selvfølgelig allerede er i fuld gang.

Traditionen tro er billederne af Gear Fit allerede i vores billedgalleri. God fornøjelse.

Billedgalleri Samsung Gear Fit

Comment here