Hjem Apps Samsung gør wearables iOS-kompatible

Samsung gør wearables iOS-kompatible

1741
0
DEL

Brugere kan nu downloade Samsung Gear S app’en til Gear S2 og S3 Gear eller Gear Fit app’en til Gear Fit2 til kompatible iOS-produkter* fra Apple App Store. Når app’en er downloadet, får brugeren hjælp til at forbinde sin mobiltelefon med nogle af Samsungs wearables.

“Samsung tror på åbenhed og ønsker at så mange mennesker som muligt får adgang til vores innovationer. At vi nu har mulighed for at lade folk, der ikke har en Samsung-telefon, anvende vores populære wearable-produkter, er et vigtigt skridt i den retning,” siger Ardelan Sohrevardi, Nordisk produktchef for tablet og wearables hos Samsung.

Selvom nogle funktioner kommer til at variere, afhængigt af hvilket iOS-produkt brugeren har, så vil alle kunne få glæde af Gear S3’s funktioner, såsom indbygget GPS, højttaler/mikrofon, pulsmåler, vand- og støvmodstand og en batterilevetid på op til fire dage. Gear S3 fås i to varianter – Frontier, som har et sporty og mere kraftigt look, der kombinerer design med funktionalitet og Classic, som er inspireret af det minimalistiske og elegante, der er kendetegnende for de mest ikoniske ure gennem tiderne. Classic blev udviklet med fokus på detaljerne, hvor størrelse og form er valgt omhyggeligt for at skabe samme følelse som klassiske luksusure.

* iPhone 5, iPhone 5S, iPhone 5C, iPhone 6, iPhone 6+, iPhone 6S, iPhone 6S+, iPhone 7, iPhone 7+ og iPhone SE (iOS 9.0 og senere).