1st test

Samsung SGH-F300

Den nye Samsung SGH-F300 er ikke kun lille og tynd, nej den adskiller sig også fundamentalt fra de fleste andre mobiltelefoner ved at have to skærme – en på hver sin side af telefonen.

Samsungs nye SGH-F300 går dog endnu et skridt videre, fordi bogstavelig talt er den på den ene side en mobiltelefon med et tastatur (dog med en meget meget lille skærm), og på den anden side er der tale om en musik og videoplayer med stor skærm – og så er der også en web browser og en radio.

Man må indrømme, at det er modigt af Samsung, at ”lege” så meget med design og funktionaliteten, når brugerne, dvs. dig og mig nu for længst har vænnet os til noget andet. Interessant er den nye Samsung SGH-F300 dog for dem, der benytter deres mobiltelefon som fuldgyldig MP3 afspiller, altså dem der lader iPod være iPod, og kun benytter mobilen til musik. Lykkes det Samsung, at lave et alternativ til en iPod, der også tilfredsstiller folks basale mobilbehov? Vi finder svaret i vores 1st test af den nye Samsung SGH-F300.

Køber man den nye Samsung SGH-F300, så får man en hel del med i købet. Et lille læderetui med et indbygget ekstra batteri (gad vid ehvorfor?), et microSD hukommelseskort og et stereo headset.

Lad os starte med telefon funktionerne. Der er tale om en Triband mobiltelefon, men en indbygget telefonbog der kan holde op til 1.000 kontakter. Man kan opdele sine kontakter i grupper, og / eller tildele en speciel ringetone til hver, og ja, man kan tildele billeder til hver kontakt. Voice memo – check. Timer – check. Alarm – check. Hvad man til gengæld ikke finder er profiler (øv), voice dial ( pyt skidt) og en email klient. Normalt vil vi løfte pegefingeren meget højt ang. en manglende e-mail klient, men den grupper mennesker der ser nærmere på en SGH-F300, er næppe dem, der har en e-mail klient øverst på ønskelisten.

Hvad man ikke behøver at undvære er muligheden for nemt og hurtig at kunne overføre filer mellem en PC og mobilen, men det gør man bedst med det medfølgende USB-datakabel idet 3G eller HSDPA er standarder den nye SGH-F300 ikke magter.

På bagsiden (som andre vil kalde forsiden, men nu synes vi at en SGH-F300 er en mobiltelefon med multimedie funktioner, og ikke en MP3-afspiller med indbygget mobiltelefon) er der et stort display samt knapperne der styrer MP3-afspilleren. Desværre er MP3-afspilleren ikke på det niveau, som vi havde håbet. Der mangler en filterfunktion til ID3-tags, ligesom der ikke er en manuel equalizer.

Til gengæld håndterer den nye SGH-F300 A2DP profilen, så det er muligt at benytte et Stereo-Bluetooth headset.

Snakker vi om musik, så kommer vi ikke udenom telefonens hukommelse – inkl. det medfølgende microSD hukommelseskort, er der ca. 1.040 MByte til rådighed for brugeren. På forsiden er der også et indbygget kamera (2-megapixel), ligesom man også kan fylde hukommelsen med video klips i en opløsning af 320 x 240 pixel.

Den nye SGH-F300 er som nævnt en meget slank og tynd mobil, og med sine 104 x 46 x 11 mm og 81 gram vægt er nyheden også meget flot at se på. Benytter man til gengæld det medfølgende etui med indbygget batteri, så siger ”vægten” 152 gr. samt en størrelse på 116 x 52 x 22 mm. Måske bliver SGH-F300 noget større og tungere, men vælger man denne mobil, vælger man den selvfølgelig på grund af sine multimedia funktioner, og hvem gider have sådan en, når batteriet slipper op efter de første sange?

Uden dette etui (ekstra batteri) er der kun et par timers musiknydelse – men etui er der 3 timers yderligere musikfornøjelse.

Et er en mobils specifikationer og design, noget andet er telefonens ”hands-on” oplevelse, og her kræver den nye SGH-F300 en del tilvænning. (Mobil)skærmen er meget lille, og tasterne på ”mobilen” er meget lille. Det bliver faktisk ikke bedre, når man vender telefonen rundt, idet navigationsknappen til MP3-afspilleren er en lille drillepind.  Det er for den enegangs skyld vigtig, lige at se videoen der forklarer hvordan man benytter ”sensor” området. Displayet (MP3 afspilleren) er dejlig stort, 33 x 41 mm, og har en opløsning på 176 x 220 pixel.

Det med to skærme i denne sammenhæng – det er nyt. Formen til gengæld ikke. Musik lyden kunne have været bedre, og hvis en SGH-F300 skal være et seriøst alternativt til en MP3-afspliller, så mangler der kun en manuel equalizer samt en ID3-tag. Kan man også undvære 3G og profiler, så er en SGH-F300 er glimrende valg.

En Samsung SGH-F300 ser jo godt ud, fylder ikke meget i lommerne og/eller tasker, og så er den noget af en ener. Det i sig selv er ikke de værste egenskaber for at få succes. Spørgsmålet er batteriet, og om brugerne tager det til sig, at telefonens display (hvem sagde sms) ikke i længden bliver alt for småt i hverdagen?

Af Jens Peter Lange

 

Samsung SGH-F300

 

God – men en Sony Ericsson W880i er et super alternativ

 

Størrelse: 104 x 46 x 11  mm

Vægt: 81 g

Display: TFT /  262.144  /  176 x 229   pixels

 

+    Kvaliteten
+    Nem betjening
+    Godt med tilbehør med i salgspakken

–     Ingen 3G

–     Batteritiderne

 

 

Warning: Trying to access array offset on value of type bool in /customers/a/0/0/mobilbladet.dk/httpd.www/wp-content/themes/vmagazine/inc/vmagazine-functions.php on line 1001

Comment here