1st test

Sony Ericsson S500i

Det japansk-svenske Jointventure Sony Ericsson, har på ny opdaget, at design sælger. Derfor er man p.t. i fuldt sving med, at lancere en lang række nye modeller, der alle sammen har et formål: at forkæle øjet.

En af disse nye modeller er den nye Sony Ericsson S500i, som selvfølgelig ikke henvender sig til de ældre mobilkøbere, men til ungdommen (og dem der stadig føler sig unge). Sony Ericsson S500i ser godt ud, kommer i funky farver ligesom der på siden er en lysstribe bestående af LED lamper i forskellige farver (og i denne sammenhæng nævner vi ikke Motorola, der allerede for en række år tilbage introducerede denne feature – eller gimmick).

Mens det udvendige er hip, så er det hvad Sony Ericsson giver deres nye S500i med på vejen mere smalkost. Der er hverken 3G, den interne hukommelse er ikke ret stort og efter et hukommelseskort i pakken, leder man forgæves efter. Men – lad os isætte SIM-kortet, ladet telefonen op og lad os så komme i gang med vores test – velkommen til 1st test af den nye Sony Ericsson S500i.

Det kan godt være, at der ikke er tale om en 3G mobiltelefon, men for det mindste har Sony Ericsson valgt en GSM quadband mobil. En ting som ved synkroniseringen med det samme faldt i god jord, er telefonen adressebog. Der er plads til 1.000 kontakter, og hver kontakt har mulighed for op til 19 forskellige adressepunkter – alt fra telefonnummer, mobilnummer eller email adresse.

Andre highlights, som vi lagde mærke til med det samme er en RSS-Reader, BT fjernbetjening, eller et program, hvor man kan opbevare alle sine passwords. Personligt er jeg dog ikke den største fan af sådan en feature, det svarer til, at man med en hoveddørsnøgle kan åbne alle døre i en bank – jeg vil hellere ha` at hver afdeling har sin egen nøgle.

Men hvem siger, at man skal benytte denne mulighed? Lad os hellere komme videre, og se hvad den nye S500i ellers har.

Om end der ikke er tale om en Walkman mobiltelefon, så kan man jo godt låne nogle af dens features, så MusicDJ eller VideoDJ finder vi også i den nye S500i.

Eftersom S500i understøtter Bluetooth A2DP profilen, kan man tilslutte et Stereo BT-headset. For at overføre musikken fra ens PC, er det bare om at benytte det medfølgende USB-datakabel, og så overfører man meget nemt filerne. Når det er sagt, så kan man lige så godt gå ud og sætte vand over til kaffen, fordi overførelsen går meget langsomt.

15 sek. for en 3Mb fil betyder, at det godt kan tage sin tid, såfremt man overfører en del sange. Som nævnt, medfølger der ikke noget hukommelseskort, men på den anden side, så er vores gæt, at langt de fleste der vælger netop denne model i forvejen har et ”stort” kort liggende – hvis ikke allerede to eller tre.

Ingen mobiltelefon uden et indbygget kamera – sådan forholder det sig også hos S500i. Man har valgt, at et 2-megapixel kamera er nok i denne sammenhæng, ligesom man har set bort fra autofokus og et LED lys. Sidstnævnte er tit alligevel ikke 5 øre værd, så kan man jo ligeså godt spare de par kroner det koster, mens billede kvaliteten til trods for den manglende autofokus er overraskende god.

Den nye S500i måler kun 99 x 47 x 18 mm, så der er også plads til mobilen i et par ekstra slim line cowboy bukser.

Men hvad med det farvespil man kan forvente fra lysstriben i siderne? Man kan selv indstille hvilke farve man fortrækker, og der er endda muligt, at lade tastatur lyset flashe synkront i takt. Hvad der til gengæld ikke er fun, er 5-vejs navigationsknappen – den kunne godt drille lidt i testen. Desto større fingeren – desto større var chancen for fejl…

Brugerfladen er meget logisk, og det anvendte display falder i god smag på redaktionen. 31 x 41 mm stort, med en opløsning på 240 x 320 pixel. Men glæden over designet, funktionaliteten og displayet falmer når man bruger telefonen til det den egentlig er – til at telefonere. Akustikken er alt anden end god.

Hvis vi et øjeblik ser bort fra problemerne med akustikken, og navigationsknappen og manglende 3G, så er den nye S500i en rigtig god allrounder der stiller mod de yngre mobilkøbere. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at min egen 10-årige søn bare sagde: den er da top nice. Det siger vel det hele.

Af Jens Peter Lange

Sony Ericsson S500i

Fun allrounder til det yngre mobilpublikum

 

 

Størrelse: 99 x 47 x 18 mm

Vægt: 94 g

Display: TFT / 262.144 / 240  x 320  pixel

 

+  let og kompakt
+  gode telefonfunktioner

+  nem at betjene
–   lille hukommelse

–   lyd kvaliteten

 

 

Comment here