DEL

Ja, Sony Xperia Z Ultra er en Smartphone. Og Ja, Ultra Z hører til den ”nye” kategori Phablets. Men lad mig sige det med det samme. Med en 6,4” stor skærm, så får man en hel del opmærksomhed, når man bruger sin Z Ultra mens man går på gaden. Både anerkendende blikke men også smågrin af folk. Men lad os starte med selve testen. I begyndelsen.

Sony Xperia Z Ultra er faktisk den største Smartphone, som vi nogensinde har testet på mobilbladet.dk – og vi har trods alt igennem de sidste 10 år (!) haft rigtig mange mobiler og Smartphones på redaktionen. Hvis du tager en tommestok frem, vil du kunne måle Z Ultra til 180 x 92 mm mens den dog kun er 7 mm tyk eller tynd er vel med rette her mere relevant at sige. Alt i alt synes vi rigtig godt om designet.

Et ikke ubetydeligt faktum er også, at Z Ultra også er støv- og vandtæt, hvilket er eller kan være en ret så nyttig funktion. Men størrelsen har også sin pris. Glem alt om lige at have den i bukselommen og kampvægten er på den anden side af 200 gram. 215 gram oplyser Sony. Når det er sagt, så føles Z Ultra ikke overdrevet tung.

Det siger næsten sig selv, at en Z Ultra betjener du ikke lige med en hånd. I modsætning til en Samsung Note 3 har Z Ultra ikke en medfølgende stylus. I praksis har jeg dog ikke savnet denne mulighed i testperioden med Z Ultra, men det er faktisk muligt, at anvende en blyant eller spidsen af en kuglepen, da skærmen er optimeret til disse i forbindelse med forskellige ”gestures & sketches”.

29_Xperia_Z_Ultra

Til gengæld har størrelsen af Z Ultra en meget iøjnefaldende fordel. Skærmen. Som nævnt i indledningen måler displayet 6,4”, men da den lyser op med fuld HD så er pixel tætheden 345 ppi, hvilket er en imponerende værdi, når vi tager displayets størrelse i betragtning.

Rent praktisk betyder det, at Z Ultra er prædestineret som en multimedieenhed, hvilket konkret betyder, at det er en sand fornøjelse at se billeder og ikke mindst film på Z Ultra. De opgaver klarer Z Ultra til den store guldmedalje. Højtalerkvaliteten kunne dog efter vores smag godt være en smule bedre.

Hvis vi nu forstiller os, at man gerne vil bruge sin Z Ultra som en multimedieenhed, så er det næste spørgsmål man med rette må stille sig: hvad med batteriet? Sony spenderer Z Ultra et 3.050 mAh batteri som umiddelbart lyder af meget. Men et stort display suger strøm, så at surfe på nette med fuld lysstyrke kan gøres i knap 5 timer. Så skal Z Ultra oplades. Det synes vi er lige i underkanten.

Hvis du kun taler i telefonen – men hvorfor vil du dog gøre det? – så har Z Ultra gode standby- og taletider. Men igen, jeg ser ikke Z Ultra som en ”mobil”, som man anvender, fordi man bruger sin mobil primært til at tale med. Til det formål, findes der mange andre, og bedre, alternativer.

Så er vi tilbage ved multimedie. Se billeder. Check. Se film. Check. Hvad med at skyde billeder? Underlig nok, anvender Sony ikke deres kendte 13 MP kamera som fx i Xperia Z men et 8 MP af slagsen.

I almindelig dagslys er kvaliteten af billederne optaget med Z Ultra dog rigtig fine, mens kameraet kæmper noget, i dårlige lysforhold. Og hvis du nu tror, at så er det bare om at sørge for, at blitzen er tændt, så må vi skuffe. Der er nemlig ikke nogen.

Den interne hukommelse kan dog udvides med et microSD kort, så du må bare tage flere billeder, hvis det ikke lykkes første gang.

Som processor anvender Sony en Snapdragon 800. Quadcore processoren arbejder med 2,2 GHz og der er ligeledes 2 GB RAM indbygget. Med andre ord, der er god power under „klappen“. Styresystemet er fra Google, Android 4.2.2. og hvis du vil anvende din Z Ultra mere som en tablet, dvs. på tværs, så fungerer Sony’s egen UI rigtig fint sammen med Android. Så på det punkt har vi ingen grund til at klage. Det virker fint. Ikke mindst takket været kraftoverskuddet fra processoren.

Som man kan forvente det af en Smartphone / Phablet i denne størrelse, så understøtter Z Ultra Z 4G, kan kommunikere WiFi (b/g/n/a/ac) har Bluetooth 4.0 og klarer også NFC!

Så hvor havner vi til sidst? Z Ultra koster knap 5.000 kr. uden abonnement, har et efter vores mening et elegant design, er støv- og vandtæt og er super til at se film på. Men så stopper vi næsten allerede, idet hvis du vil have en Phablet du også kan bruge som en Smartphone, så har man med 6,4” noget mere end grænsen for anvendeligheden i hverdagen. Efter vores smag går grænsen på den anden side af 6”, dvs. der hvor vi finder HTC One Max (5,9”) eller ikke mindst Samsung Note 3 (5,7”). Men dette er ikke en objektiv bedømmelse men vores subjektive holdning. Det er immervæk i sidste ende dine behov, der skal afgøre, om 5,7” eller om det skal være 6,4”.

Xperia_Z_Ultra

 

Af Jens Peter Lange

GENNEMGANG OVERSIGT
Vores dom
89 %
DEL
Forrige artikelNy KitKat-update retter også højtaler bug
Næste artikelStor trafikstigning på mobilbladet.dk
Grundlage mobilbladet.dk tilbage i 2004 og er i dag chefredaktør her på siden. Jens var med i starten af dot.com bølgen i begyndelsen af 90’erne hos Scandinavia Online (www.sol.dk) og har efterfølgende været journalist i over 10 år. Han har leveret artikler til Børsen, Jyllands-Posten, Euroman, Forlaget Benjamin samt Aller Press.