CES 2014Nye mobiltelefonerNyheder

Sony Xperia Z1 Compact

Som forventet havde Sony også relevante nyheder ti los på CES i Las Vegas. Og som forventet, er der tale om en mini-version af den populære Xperia Z1, som Sony har døbt Xperia Z1 Compact. Lillebror til Xperia Z1 har fået en 4,3” skærm (Xperia Z1 5”).

Ligesom sin storebror Xperia Z1, er Xperia Z1 Compact en støv- og vandafvisende smartphone, der kombinerer banebrydende ydeevne med et kamera, der tilbyder unikke foto- og filmoplevelser. Derudover har Sony udstyret Xperia Z1 Compact med en IPS skærm, der giver en bedre betragtningsvinkel, samtidigt med en særlig vinterfunktionalitet, der gør det muligt at bruge telefonen med handsker på.

På trods af sin størrelse, er Xperia Z1 Compact udstyret med det samme prisbelønnede mobilkamera som sin storebror Xperia Z1. Et kraftfuldt 20,7 MP kamera med en billedsensor, der svarer til de store sensorer, som findes i mange af Sony’s digitalkameraer. På grund af Sony’s prisvindende ”G Lens” og en BIONZ for Mobile-billedprocessor muliggøres blandt andet en kort lukketid, samt 3 gange zoom med stadig skarpe billeder – både på lang afstand og under dårlige lysforhold. Ligesom resten af Z-familien har Xperia™ Z1 Compact lånt skærmteknologi fra Sony Bravia, hvor TRILUMINOS garanterer en bred palet af farver og X-reality for uovertruffen klarhed.

”Ligegyldig hvilken størrelse, du foretrækker fra Z-familien, behøver du aldrig gå på kompromis med hverken kvalitet, ydeevne eller brugeroplevelse. Xperia™ Z1 Compact er en livlig og stærk udfordrer, der vil give konkurrenterne i samme størrelsesorden kamp til stregen i 2014”, siger Morten Johansen, Marketing Manager, Sony Mobile.

Sony_Xperia_Z1_Compact_Colorrange

På trods af sin størrelse, indeholder Xperia™ Z1 Compact et 2300 mAh batteri med markedets bedste batterilevetid. For at spare på batteriet slukker Sonys Battery STAMINA Mode automatisk funktioner, når du ikke har brug for dem og genstarter dem, når du har.

For at maksimere brugeroplevelsen er Xperia Z1 Compact udstyret med en Qualcomm Snapdragon 800 processor med 2,2 GHz quad-core CPU og 4G LTE.

Sony Xperia Z1 Compact med Android Jellybean (4.3) fås i sort, hvid, pink og limegrøn og vil være at finde i de danske butikker i februar i 2014.

Warning: Trying to access array offset on value of type bool in /customers/a/0/0/mobilbladet.dk/httpd.www/wp-content/themes/vmagazine/inc/vmagazine-functions.php on line 1001

Comment here