AppsBranchenyt

Spotify runder en milepæl

Der er ingen tvivl, at streaming musik er yderst populær. Og nu kan Spotify afsløre, at musikstreamingtjenesten nu har 10 millioner betalende abonnenter og mere end 40 millioner aktive brugere på tværs af 56 markeder.

“Vi har haft et fantastisk år – hvor vi er gået fra at være til stede på 20 til 56 markeder, hvor vi giver folk på tværs af verden mulighed for at streame musik. 10 millioner abonnenter er en stor milepæl for Spotify, men også for hele musikindustrien”, siger Daniel Ek, der er CEO og grundlægger af Spotify. “Vi udvider vores plads som markedsledere i den digitale musikverden og vil fortsat have fokus på, at få folk over hele verden til at lytte til mere musik.”

Siden Spotify blev lanceret i 2008 har brugerne skabt mere end 1,5 millioner spillelister. Mere end fem millioner spillelister bliver skabt eller opdateret på daglig basis.

For at fejre verdens musikelskere og kunstnere, som har gjort det muligt at nå denne milepæl, afslører Spotify nu en liste over de største kunstnere på musikstreamingtjenesten:

• Mest streamede kunstnere: Eminem er den mest streamede kunstner nogensinde, mens Rihanna er den mest streamede kvindelige kunstner. David Guetta er den anden mest streamede mandlige kunstner og Katy Perry er den anden mest streamede kvindelige kunstner nogensinde.

• Mest streamede sang: “Wake Me Up” med Avicii er den mest streamede sang nogensinde med mere end 235 millioner streams.

• Mest fulgte artister: David Guetta er den kunstner, som har flest følgere på Spotify med mere end 5 millioner følgere.

• I den seneste måned: Top 100 Pop Tracks på Spotify var den mest streamede playliste i den forgangne måned, mens Clean Bandits “Rather Be feat. Jess Glynne” var den mest streamede sang i offline mode.

 

Comment here