Branchenyt

Stormen Bodil har sluppet sit tag

I de sidste 48 timer, har stormen Bodil præget vores mediebillede; på Twitter, Facebook, net medierne, TV, radio og faktisk også på SMS.

Da Bodil begyndte at rasere henover landet i torsdags, steg også antal SMS’er, som vi Danskere sendte. Hos TDC kunne man tydeligt se en markant stigning mellem kl. 12.00 og 13.00 i torsdags med en procentvis stigning på mere end 13,5 %. Tidspunkterne for peak indikerer, at danskerne anvendte sms’erne til at sikre sig at familie og venner kom hjem trygt og i tide.

Hos TDC led mobildækningen ingen overlast under stormen og TDC har kun noteret ganske få og sporadiske udfald på mobilsignalet. De sporadiske udfald fulgte Bodil færd over Danmark startende i Thyborøn ned gennem Jylland over Randers for dernæst at ramme få steder på Fyn og Sjælland.

Den røde linje viser antal SMS’er i torsdags den 5. december – den blå samme dag ugen forinden.

Nu er det lørdag – stormen har lagt sig, og nu begynder oprydningsarbejdet for alvor.

Comment here