Hjem Nyheder Strøm på mobilen er vigtigere end yndlingskunstneren på festival

Strøm på mobilen er vigtigere end yndlingskunstneren på festival

383
0
DEL

Teleselskabet 3 har spurgt danske festivalgæster, hvad deres helt store udfordringer er, når de er på festival, og top 3 over de største udfordringer er dårligt vejr, lange toiletkøer og at løbe tør for strøm på mobilen. De mindste udfordringer er ifølge danskerne at gå glip af yndlingskunstneren og at indånde tisstøv.

Mens mange festivalgæster tydeligvis har skelet nervøst til vejrudsigtens lidt tvivlsomme meldinger forud for Roskilde Festival og sikkert husker sidste års toiletkøer, så er næsten hver tredje rædselsslagen over at løbe tør for strøm på mobilen. Hele 29 % ser det som den største udfordring pludselig at stå på festivalpladsen med en afladet telefon og kun 13% ser det som en udfordring at gå glip af yndlingsmusikken.

”Strøm på mobilen fylder meget i festivalgængernes bevidsthed. At det er vigtigere end at gå glip af yndlingskunstneren hænger sammen med, at mobilen på mange måder er blevet en livsnerve på festivaler. Uden den kan vi ikke komme i kontakt med vores venner, tjekke musikprogrammet, bruge MobilePay eller uploade det ultimative festivalbillede til vores Instagram. Det er også grunden til, at vi igen i år tilbyder gratis opladning i loungemøbler og opladningsstande til alle festivaldeltagere på Roskilde Festival. I år har vi endda installeret ’fast charging’, så mobilen bliver opladt lynhurtigt – netop så man kan komme hurtigt tilbage til festivalen”, siger Frederik Scholten, Head of Marketing og ansvarlig for 3´s aktiviteter på Roskilde.

Top 6 over festivaldeltagernes største udfordringer:

1 Regn og mudder (47 %)

2 At stå i kø til toilettet (42 %)

3 At løbe tør for strøm på mobilen (29 %)

4 Tømmermænd (15 %)

5 Ikke at kunne finde mine venner (15 %)

6 At stå i kø til øl og mad (14 %)

Bundplaceringer over festivaldeltagernes mindste udfordringer

Tisstøv (13 %)

At gå glip af min yndlingskunstner (13 %)

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er gennemført af analysebureauet Wilke for teleselskabet 3 i juni 2017 og er repræsentativt fordelt blandt danskere over 18 år. Der er gennemført i alt 500 interviews med danskere, der har været på musikfestival inden for de sidste fem år.

Spørgsmålet lød således:

Hvad er dine største udfordringer, når du er på festival?

At løbe tør for strøm på mobilen 29 %

At stå i kø til øl og mad 14 %

Regn og mudder 47 %

Tisstøv 13 %

Ikke at kunne finde mine venner 15 %

At gå glip af min yndlingskunstner 13 %

At miste min telefon 14 %

At miste mit dankort 14 %

At stå i kø til toiletter 42 %

Tømmermænd 15 %

Jeg oplever ikke nogen udfordringer 3 %

3 på Roskilde Festival 2017
Ved årets Roskilde Festival er 3 eksklusiv partner inden for mobiltelefoni.
3 bidrager med:

  • Et udvidet mobilnetværk med ekstra kapacitet bl.a. i ’Pitten’ foran Orange Scene
  • 12 opladningsstande med gratis opladning til alle (medbring selv ladekabel)
  • 10 loungemøbler med indbyggede stik til opladning (’fast charging’)
  • En 3Reload-stand på festivalpladsen med gratis opladning til alle (’fast charging’) og ’mobile aid’, hvis mobilen strejker eller er blevet væk. Standen ligger i Trade Zone på festivalpladsen
  • En ’fast track’ app udviklet i samarbejde med VOLT og Roskilde Festival
    • Med app’en kan festivalgæsterne bestille mad og drikke hos udvalgte boder via mobilen og gå direkte til udlevering i den valgte bod
    • App’en bruger lokationsbaseret data og viser nærmeste boder med ’fast track’
    • Brugeren kan gemme sine betalingsoplysninger i app’en eller betale med MobilePay
    • Appen kan downloades til iOS og Android her: bit.ly/2sY8nTh – iOS bit.ly/2sYv4XD – Android

Følg 3 på Roskilde Festival på Snapchat (Teleselskabet3) og find mere info på 3.dk/roskilde2017