Branchenyt

Telenor dækning nu forbedret i Sønderjylland

Hvis du har fulgt med på mobilbladet.dk på det seneste, så har du nok lagt mærke til, at Telenor er i fuld gang med at lægge deres net sammen med Telia.

En stor del af indbyggerne i Sønderborg, Aabenraa, Padborg og de omkringliggende småbyer vi l fra i dag.

opleve en markant forbedret mobildækning, når de taler eller går på nettet fra deres smartphone eller tablet fortæller telenor i en pressemeddelelse her til morgen. Telenor lagde i nat lagde sit 3G-netværk sammen med Telias, og det betyder langt flere mobilmaster: f.eks. i Padborg-området, hvor der nu er over dobbelt så mange 3G-master som før.

Se her, præcis hvilke byer og områder, der får gavn af nye master og forbedret dækning. Fra i dag vil der være færre afbrydelser og bedre dækning i bilen og indendørs, når sønderjyderne vil tale i telefon eller surfe på nettet. De markante forbedringer, der indebærer nyetableret 3G-dækning i flere områder, skyldes, at Telenor lagde i nat sit 3G-netværk sammen med Telias.

Det sker som led i selskabernes landsdækkende netværkssammenlægning, der begyndte i maj og forventes afsluttet i april 2014.Nattens 3G-sammenlægningindebærer, at Telenor har forøget antallet af mobilmaster i området: ”En stor del af vores sønderjyske kunder vil fra i dag opleve en stærkt forbedret dækning, når de snakker i mobiltelefon og går på nettet fra deres smartphone eller tablet. Det skyldes, at vi har forøget antallet af 3G-mobilmaster. For eksempel har vi mere end fordoblet antallet af mobilmaster omkring Padborg, hvilket man også vil kunne mærke på motorvejen. Det er forbedringer, det normalt tager 3-5 år at opnå,” siger Richard Stigaard, der er netværksdirektør i Telenor.

I alt har Telenor forøget antallet af 3G-mobilmaster fra 69 til 122–dvs. med 76 procent. I Sønderborg-området har Telenor forøget antallet fra 25 til 44, i Aabenraa-området fra 22 til 32 og i Padborg-området fra 22 til 46.

Comment here