BranchenytTablet

Telenor lancerer Nokia Lumia 2520

Da Nokia i oktober måned i Abu Dhabi præsenterede deres første tablet, var der tvivl om Lumia 2520 overhoved vil komme til Danmark. Men i november fik piben en ny lyd, og Lumia 2520 landede i Europa. Om end først kun i England. Men nu – nu er det sikkert, at Lumia 2520 også officielt kommer til Danmark. Det bliver i sammenarbejdet med Telenor.

– Lumia 2520 er en helt unik tablet, og vi er stolte af at være den første operatør, der bringer den til Danmark. Lumia 2520 er den eneste tablet på markedet, som er født med den fulde Office-pakke, og med kombineret wifi og 4G LTE er den designet til at være lynhurtig i alle situationer, siger indkøbschef i Telenor Jess Agerbæk.

Også i Nokia ser man frem til at kunne bringe virksomhedens første tablet til det danske marked. Det fortæller Nokias skandinaviske produktchef, Niels Kjelstrup, som især slår på tablettens design og batterilevetid.

– Vi har skabt Lumia 2520 ud fra Nokias velkendte Fabula-design, som vi har vundet utallige designpriser for, den er 8,9 millimeter tynd, 625 gram let og så holder den på batterilevetiden som ingen anden tablet. Medier som Engadget har dokumenteret flere end 13 timers uafbrudt filmstreaming, og det må siges at være uhørt inden for tablet-kategorien, siger Niels Kjelstrup.

En Windows-tablet med tydelige Nokia-aftryk

Nokia Lumia 2520 kommer med en stor 10,1 tommer fuld HD-skærm, og med Nokias patenterede Clear Black-display er den designet til at give den optimale skærmoplevelse  i alle situationer. Tabletten er baseret på Microsofts styresystem Windows RT, og ud over designet har Nokia har gjort sit for at sætte sine tydelige aftryk på tabletten.

– Vi har gennem flere år samarbejdet med Carl Zeiss om at levere kameraobjektiver til vores smartphones, og med Lumia 2520 er det første gang, man ser et kamera af denne kvalitet i en tablet, siger Niels Kjelstrup og nævner samtidig, at der er gjort plads til et kamera på 2MP, som er tiltænkt videosamtaler.

Også Nokias egen korttjeneste HERE Maps, som giver mulighed for at downloade kort til offline brug i stort set hele verden, er inkluderet i Lumia 2520. Nokia har kombineret billed- og kortdata med den nye app Storyteller, så man kan se præcis, hvor man tog billederne og kan blive navigeret hen til de enkelte steder.

Lumia 2520 er udstyret med en 2,2 GHz quadcore Snapdragon 800-processor med 2GB RAM. Endvidere har den indbygget 32GB hukommelse med mulighed for at udvide med 64GB med et mikro SD-kort.

Nokia Lumia 2520 kommer i farven mat sort og får en vejledende udsalgspris på omkring 5.000 DKK inkl. moms. Telenor forventer, at Lumia 2520 er i butikkerne inden for de næste uger. Telenor forventer også at forhandle det tilhørende keyboard Nokia Power Keyboard, men tidspunkt for salgsstart samt pris er endnu ikke fastsat.

 

Warning: Trying to access array offset on value of type bool in /customers/a/0/0/mobilbladet.dk/httpd.www/wp-content/themes/vmagazine/inc/vmagazine-functions.php on line 1001

Comment here