Branchenyt

Telia åbner for deling af abonnement

Som kunde hos Telia kan man nu dele abonnement med fx sin partner eller sine børn. Det betyder én samlet regning og økonomiske fordele for kunderne hos selskabet. Tendensen peger mod flere devices og flere brugere i hjemmet, og det er ifølge privatkundedirektør, Christoph Nørgaard, dette behov, Telia vil imødekomme.

Konceptet hedder 4SHARING, og under denne paraply har Telia tidligere gjort det muligt at tilvælge et ekstra datakort, så man kan dele data fx mellem sin smartphone og tablet. Nu udvides delekonceptet, så kunderne også får mulighed for at tilvælge ekstra brugere på abonnementet 4EVERYTHING Light, som blandt andet indeholder fri tale, fri sms/mms og 20 GB data. Hver bruger får desuden sin egen Spotify-konto.

”Der er ingen tvivl om, at danskerne får flere og flere devices i hjemmet, og der er samtidig et behov for at holde styr på hele familiens forbrug. Med 4SHARING skaber vi en mulighed for at samle hele familien og flere devices på samme regning. Det giver både en økonomisk fordel og skaber overblik,” siger Christoph Nørgaard, privatkundedirektør i Telias mobilforretning.

Ifølge Christoph Nørgaard er det i høj grad enkelthed, som kunderne efterspørger. Det nye delekoncept gør det let og bekvemt at samle husstandens telefoni med rabat hos Telia.

”Med 4EVERYTHING Light skræddersyer kunderne simpelthen løsningen til netop deres familie ved at tilkøbe ekstra datakort og ekstra brugere. På den måde deler man data mellem devices og brugere, og med hele 20 GB af slagsen vil de fleste opleve, at de ikke har brug for mere,” siger Christoph Nørgaard.

Som kunde vil man eksempelvis bruge ca. 7 GB om måneden, hvis man hver dag surfer 1 time, sender 30 mails, streamer musik i 45 minutter, streamer video i 10 min og spiller online spil i 25 minutter.

Telia har udviklet en databeregner, så du selv kan få et estimat af, hvor meget data du bruger om måneden.Prøv den på www.telia.dk/databeregner.

 

Comment here