Branchenyt

Telia og Telenor teknikkerne har haft travlt forrige nat

Telenor og Telia blev forrige nat færdige med at lægge 3G-nettene sammen i Holbæk og Nykøbing Sjælland. Sammen med den nylige sammenlægning i Kalundborg betyder det, at mange indbyggere i de tre byer samt en række mindre byer i områderne vil opleve en forbedret mobildækning, når de taler eller går på nettet fra deres smartphone eller tablet.

Men samme nat var teknikkerne også i gang et andet sted på Sjælland – Telenor og Telia blev forrige nat også færdige med at lægge 3G-nettene sammen i Roskilde, Tåstrup, Frederiksværk og Frederikssund.

I løbet af de næste tre uger kommer 3G-forbedringerne til Nordsjælland: I uge 49 til Helsinge, Helsingør, Hillerød, Farum, Vedbæk, Nivå/Kokkedal og Virum.

Når 3G-sammenlægningen er gennemført over hele Danmark, vil Telenor have 3.900 3G-master mod 2.400, da 3G-sammenlægningen gik i gang. Dermed får 3G-dækningen et markant løft, og det har mindst lige så stor betydning for kundeoplevelsen, som åbningen af det lynhurtige 4G-netværk har (Telenor åbnede for 4G i marts). For mens 4G kun kan bruges til data, er 3G vigtig for både tale og data. Derfor vil det få stor betydning for kunderne, at Telenor øger antallet af 3G-master med over 60 procent og får Danmarks største 3G-netværk.

2013 er et historisk år for Telenors netværksudbygning med et helt nyt 4G-netværk og en kæmpe forbedring af 3G-netværket. Telenor har døbt sit netværk ”NU”, fordi netværksoplevelsen handler om nuet, om at kommunikere, finde information og komme i kontakt – nu. Læs mere om Telenors NU-netværk her: https://nu.telenor.dk/

 

Comment here