Nyheder

Telia: Top 10: De mest solgte mobiler i marts

Apples iPhone 7 er igen månedens mest solgte mobiltelefon. Huawei Y5 II indtager andenpladsen.

Samsung er den store højdespringer på Top 10-listen over de mest solgte mobiltelefoner i marts måned. Men det er dog fortsat Apple og Huawei, der sidder tungt på listens tre øverste pladser. Igen er det Apples iPhone 7, der topper listen.

Samsung har i marts måned hele to mobiler på listen, som begge tager et stort hop opad. Begge modeller ligger kun lige netop udenfor Top 3. Topmodellen Galaxy S7 edge hopper fra en niendeplads i februar til en fjerdeplads i marts, mens Galaxy S7 hopper direkte ind på en femteplads efter en måneds fravær fra Top 10. Dermed er både Apple og Samsung repræsenteret med hele to modeller hver på listens fem øverste pladser.

Det største fald på listen står den kompakte iPhone SE for. Den falder fra en tredje- til en syvendeplads. Apple er dog fortsat – sammen med Huawei – den producent, der er bedst repræsenteret på listen. Begge producenter har hver fire modeller med på listen.

Comment here