Nye mobiltelefonerNyheder

Vi har prøvet den nye Lumigon T2 HD

Det kan godt være at dagens Smartphones bliver større og større. 5” eller 6”. Eller endnu større. Måske er du en af de mange, som ikke nødvendigvis mener, at det er størrelsen det kommer an på! Og med Sony Xperia Z1 Compact har en stor spiller allerede vist, at der faktisk findes et fornuftigt kompromis som vi også skrev om i vores test.

Men nu drejer det sig ikke om Sony her – det her drejer sig om en vaske ægte nyhed. En dansk nyhed. Dansk design. Dansk ihærdighed. Dansk flid. Og som vi lige straks vil afsløre, en nyhed vi, du og også operatørerne godt kan tage alvorligt.

Navnet er Lumigon. Lumigon T2 HD. Måske har du hørt om selskabet før. Ja, der var noget med en T2 for 2 år siden der først blev færdig sidste år og siden hen er røget i glemmebogen. Men Lumigon’s direktør Lars Gravesen og hans team har været ihærdigt. Og resultatet kan de som vi kunne konstatere tidligere i dag med rette være stolte af. Men lad os tage en ting ad gangen.

Navnet T2 HD er lidt misvisende, fordi dens 4,3” store skærm ikke har fuld HD opløsning. Men nu har vi set og ”leget” lidt med T2 HD til et pre-release party hvor mobilbladet.dk var inviteret til, og når ret skal være ret, så er vores første indtryk, at det måske interesserer ”nørderne” om opløsningen ”kun” er 720 x 1280 pixel. I daglig brug savner du ikke mere skarphed om du vil – og hvad der er godt nok i en Sony Xperia Z1 Compact der trods alt scorer 90 % i vores test, så tror vi ikke at vi vil se skærmens opløsning  (eller mangel på samme) som et problem.

Designet taler for sig selv, og vores mening er selvsagt subjektivt; men det er vores holdning at designet er mere end vellykket og et dejligt alternativ til de andre Smartphones der enten er lavet af aluminium hele vejen rundt (var der nogen der sagde HTC?) eller Plastik, undskyld polycarbonat (var der nogen der sagde Samsung?). Lidt i stil med Sony er der (gorilla) glas på for- og bagsiden. Nogen synes ikke om dette. Vi synes til gengæld at det er stilfuldt.

Under sin præsentationen af T2 HD smed Lars Graversen mobilen med vilje på gulvet for at understrege hvor solidt T2 HD er bygget. Tænk hvilken fiasko det vil være hvis den var gået i stykker, men foruden ihærdighed fylder produktet også meget med tiltro i direktørens hjerte, hvilket er et cadeau værd. Det skal pointeres, at T2 HD også er vand/støv tæt, som egentlig burde være standard på alle moderne Smartphones! Vi bruger vores Smartphones mere og mere, og det betyder, at det er en livsnødvendighed for os som forbruger at ”skidtet” er lidt mere hårdfør end tidligere.

Maskine centralen har en Snapdragon dual-core processor der arbejder med 1,7 GHz og får hjælp af 2 GB RAM. Måske ikke en High end Smartphone værdig, men eftersom Lumigon har valgt at levere T2 HD med en næsten ren Android platform uden eget UI, så er der som udgangspunkt heller ikke brug for det største motor for at køre T2 HD og dens apps.

De modeller der var til rådighed her til aften havde Android 4.3 men T2 HD vil blive leveret med Android 4.4 når den havner i butikkerne om små 4 uger. Og faktisk har de første operatører allerede valgt at tage T2 HD i deres sortiment; både mobilselskabet 3 og Telenor er klar og om end det ikke er en operatørs opgave, så tager vi her på mobilbladet.dk hatten af for, at de første mobilselskaber vil være med til at støtte dette danske projekt.

T2HD2_2

Der er ikke nogen meldninger om, hvad T2 HD kommer til at koste hos de førnævnte operatører, men vejledende udsalgspris for T2 HD i sort med 32 GB bliver DKK 5.449 inkl. moms. Telefonen vil desuden kunne købes via Lumigons webshop. Lumigon tilbyder garanti på T2 HD’s glas de første 12 måneder efter købet. Hvis glasset på telefonen mod forventning skulle gå i stykker, så skifter Lumigon glasset uden beregning ved samtidig indlevering af original købskvittering; altså nogle lunde samme koncept som Kazaam.

Men der mere endnu.

Ligesom T2 så leveres lyden med hjælp af en anden stor dansk virksomhed: B&O. ICEpower chipen leverer lyden til højtalerne, der sidder ikke foran eller bagved; men på siden. Vi forstå argumentationen, at uanset hvordan man har T2 HD i lommen, så kan man høre ringetonen, men ærlig talt! Er tiden ikke løbet fra fancy ringetoner? Bruger vi ikke vibration som den primære måde at telefonen ringer på? Så højtalerne skal efter vores mening primært bruges til at leverer lyden ved multimediaoplevelser, og her er HTC’s løsning med to højtaler på forsiden stadig den bedste. Hvad så vidt selve lydkvaliteten angår, så må vi være et svar skyldig. Det var jo en pre-release party og som det nu engang er sådanne steder så er der for meget baggrundslarm til at vi kunne bedømme kvaliteten. Det må vi have til gode når vi (forhåbentlig snart) får den til test.

Kamera. 13 MP på bagsiden. Kvaliteten af billederne må vi teste til selve testen men vi vil gerne fremhæve en lille ny gimmick. Ved siden af frontkameraet er der også et lille fotolys – så nu burde dine selfies (i mørke omgivelse) blive endnu bedre.

Når du så har taget en masse billeder, så ved du nu, at du har 32 GB til rådighed. Hvis du vel og mærke vælger denne model. Ja, der findes også en 16 GB version (UPDATE: Lumigon har oplyst os, at 32 GB versionen er startmodellen; så ingen 16 GB version!) og til trods for muligheden for både Google Drev eller Dropbox, så skader det vel ikke med mere hukommelse, vel? Og nej. Der er ikke et slot til et microSD kort. Til gengæld findes der en T2 HD version med 128 GB!

Og når du så kommer træt hjem om aftenen, så kan du sætte din T2 HD i en meget smart og fancy lille dock der i øvrigt medfølger i salgspakken. Der er nogle smarte features forbundet med selve dokken, men skal vi ikke vente med at fortælle om dette når vi tester T2 HD?

Lad os afslutte med en meget passende kommentar fra Lars Graversen.

“Denne telefon er et kvalitetshåndværk, som vi har bygget med omhu og passion. De anvendte materialer er nøje udvalgt for at gøre telefonen robust og samtidig eksklusiv og lækker at se og røre ved. Man kan tydeligt mærke, at dette er et kvalitetsprodukt, når man holder telefonen i hånden. Derfor opfordrer vi alle i vores kampagne til selv at ’Feel the difference’,” siger Lars Gravesen, CEO i Lumigon.

Ja, snyd dig ikke selv for lige at opleve T2 HD hvis du skal ud og investere i en ny Smartphone i de kommende uger, hvor både HTC One (M8), Samsung Galaxy S5 og Sony Xperia Z2 vil bejle om købernes gunst. Efter vores lille rendezvous med T2 HD er vi enig i Lumigon’s direktør: se på den, inden du træffer din afgørelse.

Vi glæder os allerede til det hvad som må betragtes som århundreds battle; aldrig før har så mange (gode) Smartphones ramt marked på en gang. Uanset hvad vi måtte mene, så er det dig som forbruger der afgør kampen.

Comment here