Branchenyt

I dag har iPhone 6års fødselsdag

Det er på dagen præcist 6 år siden, at Steve Jobs i San Francisco den 9. januar 2007, præsenterede den første iPhone.

Der var mange skeptikere dengang – hvad, en mobil uden taster? Og en kæmpe skærm på intet mindre end 3,5” (opløsning 320 x 480 pixel). Ja, hvem ville have troet dengang, at netop en iPhone vil revolutionere mobilmarked i den grad.

Efter den første iPhone fulgte iPhone 3G, så kom 3GS, 4, 4S og den aktuelle 5 og med næsten 150 millioner solgte iPhone’ indtil Steve Jobs død den 5. oktober 2011, kan man uanset hvad man personligt måtte mene om en iPhone, konkludere at en iPhone er blevet et kultobjekt.

Personligt troede forfatteren af disse linjer ikke rigtig på det – dengang. Men det der efter nogle år slog mig var følgende. Med gennemsnitlig 2-3 overnatninger om ugen rundt i Europa og i USA opdagede jeg hurtig en væsentlig ting: en iPod/iPhone dock på hotelværelserne. De stod der bare, mens jeg måtte se på min Nokia-mobil dengang.

Tænk, hvis jeg selv benyttede en iPhone, så var det bare om at sætte den i de mange docking stations, tanke strøm og mit vækkeur var altid lige ved hånden. Og det var så min umiddelbare grund til, at jeg måtte prøve en iPhone lidt længere tid, end bare i den periode, vi får testeksemplarerne stillet til rådighed af producenterne.

Og hvis du spørger, hvilken mobil der er min primære private i dag – jo, det er stadig en iPhone om end det ”bare” er en iPhone 4…..

 

 

Warning: Trying to access array offset on value of type bool in /customers/a/0/0/mobilbladet.dk/httpd.www/wp-content/themes/vmagazine/inc/vmagazine-functions.php on line 1001

Comment here