Nyheder

LG offentliggør pris og lanceringsdato i Danmark for LG G Flex

LG har i dag indladt til et pressemøde for at fortælle mere om de konkrete lanceringsplaner for den nye LG G Flex som vi allerede har skrevet meget om her på mobilbladet.dk.

Og den ”skæve banan” som nogen har døbt den buede LG G Flex lander i de danske butikker allerede om 14 dage, nærmere bestemt den 14. februar.

LG G Flex’ kurvede form gør, at telefonen følger ansigtets konturer, når man løfter den til øret. Det giver en betydelig bedre lydkvalitet ved opkald, eftersom mikrofonen er placeret nær munden. LG G Flex føles meget bedre at holde mod øret og kinden på grund af det ergonomiske design. Derudover giver den lette bøjning en bedre og mere medrivende oplevelse, når mobilen anvendes til at se film eller spille mobilspil.

– LG G Flex er helt unik på nutidens smartphone marked, og det bliver spændende at se, hvordan dens karakteristiske design og unikke brugeroplevelse bliver modtaget på det nordiske marked, siger Susanne Persson, nordisk produktspecialist på LG Mobile Communications. Det ergonomiske design og lydkvaliteten ved opkald er noget udover det sædvanlige takket være den kurvede form, der følger ansigtets konturer. Den selvhelende bagside gør, at mobiltelefonen ser ny ud i længere tid, og den kurvede form giver G Flex et unikt udseende, som vi tror, kan tiltale den tech-kyndige og stilbevidste dansker.

LG G Flex vil, sammen med den prisbelønnede mobil LG G2 og tabletten LG G Pad 8.3, udgøre LG’s G-serie af premium-modeller. Disse modeller vil komme med masser af smarte funktioner, der gør telefonen let at anvende. En af disse er LG’s innovative ”Rear Key”, som blev introduceret ved topmodellen LG G2, hvor de fysiske knapper er placeret på bagsiden af telefonen, så brugeren let kan få adgang til knapperne med pegefingeren. LG G Flex har også en række helt nye funktioner såsom Quick Theatre, Dual Window og Swing Lockscreen.

Og prisen? Den vejledende udsalgspris bliver på 5.999 kr.! Til gengæld er det lykkes LG at få LG G Flex ind hos mange operatører så som Telia, Telenor, 3, Telmore og Call me, så det bliver spændende at se, med hvilke pakke disse går på marked med. Ellers fås LG G Flex også hos Elgiganten, Proshop, Bilka og Expert.

De tekniske specifikationer er som følger:

·         Processor: 2.26 GHz Quad-Core Qualcomm Snapdragon™ 800 (MSM 8974)

·         GPU: Adreno 330, 450MHz

·         Skærm: 6 tommer HD (1280 x 720), Curved P-OLED (Real RGB)

·         Hukommelse: 2GB LP DDR3 RAM samt 32GB eMMc

·         Kamera: 13MP samt front-kamera 2,1MP

·         Batteri: 3 500mAh (indlejret)

·         Operativsystem: Android Jelly Bean 4.2.2

·         Størrelse: 160,5 x 81,6 x 8,7 mm

·         Vægt: 176 g

·         Netværk: LTE / HSPA+ / GSM

·         Tilslutninger: Bluetooth 4.0, USB 3.0, WiFi (802.11 a/b/g/n/ac), NFC, Miracast

·         Farve: Titan silver

·         Lyd: Hi-Fi 24bit, 192kHz Playback

 

 

Warning: Trying to access array offset on value of type bool in /customers/a/0/0/mobilbladet.dk/httpd.www/wp-content/themes/vmagazine/inc/vmagazine-functions.php on line 1001

Comment here