Oversigten over de mest solgte mobiler i maj måned har været afventet med spænding, da det den giver endnu et fingerpeg om, hvorvidt Samsungs nye satsning, Galaxy S6, kan slå iPhone af førstepladsen.
Lad os bare få udløst spændingen med det samme. Den mest solgte mobil i maj 2015 var endnu en gang iPhone 6. Men som man kan se på oversigten nederst i artiklen, så har Galaxy S6 Edge formået at vriste iPhone 5s af andenpladsen, og den store iPhone 6 Plus er gledet fra en sjette til niende plads. Samtidig er det også tydeligt, at det er den mere unikke Galaxy S6 Edge, der appellerer mest til danskerne, da den mere ordinære Galaxy S6 har taget turen fra en solid fjerdeplads til at være nummer seks.
Sony gør sig også positivt bemærket på salgstallene for maj, hvor man finder intet mindre end tre forskellige Sony smartphones, der tilhører tre forskellige prisgrupper. Noget kunne altså tyde på, at danskerne finder Sonys vandtætte smartphones interessante. Med en forstående lancering af Sonys nye Xperia Z3+, er det interessant, at både Xperia Z3 og Z3 Compact er at finde på listen.
Sony Xperia E er en af Sonys budgetvenlige smartphones, hvor man får meget telefon for pengene. Det interessante er, at den ikke er den eneste budgetvenlige telefon på listen. Den kinesiske Huawei Y550 har endnu engang sneget sig ind på top 10 listen, hvor den dog er faldet fra en femte plads i april til en syvende plads i maj.
Comment here
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.